Faldgruber ved køb af gulv

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Står du og skal have et nyt gulv, så er der en række faldgruber du med fordel kan undgå. Dem kan du læse mere om her.

Det billige gulv

Det kan være fristende udelukkende at gå efter prisen, men som med alle mulige andre produkttyper, så er der sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det kan sagtens lade sig gøre at finde billige gulve i en god kvalitet, men taler vi eksempelvis om trægulve, skal du forvente, at prisen som minimum ligger omkring et par hundrede kroner. Faktorer som garantien, gulvets tykkelse, slidlag, slidklasse og lignende kan være en god indikator for gulvets kvalitet.

Det forkerte gulv

Nogle gulve kan lægges overalt, mens andre hurtigt vil miste deres flotte udseende eller i værste fald vil blive ødelagt, hvis de lægges det forkerte sted. Skal gulvet f.eks. anvendes til erhverv eller andre kommercielle formål, så stiller det høje krav til gulvets slidstyrke og her er det vigtigt at vælge et gulv, som er egnet til formålet. Eksempelvis skal et tæppe, der skal ligge på et kontor være egnet til rullehjul.

Også i den private bolig er det vigtigt, at du sikrer dig, at gulvet er egnet til det formål du ønsker at anvende det til. Et godt eksempel på dette er, hvis du ønsker at lægge gulvet på stolper eller strøer. Vælger du denne lægningsmetode er det essentielt, at du vælger et gulv, der er selvbærende. Det er langt de færreste gulve i dag, da de fleste gulve i dag lægges på et plant underlag. Men lægger du et ikke selvbærende gulv på strøer, så vil det simpelthen ikke kunne klare vægten, når du går på gulvet.

Så tjek om gulvet er egnet til det formål, du ønsker at anvende det til.

Det praktiske gulv

Udover at ikke alle gulve er egnet til lægning alle steder er det også vigtigt at du overvejer, hvor meget tid og energi, du ønsker at anvende på gulvet efter at det er lagt. Nogle gulve kræver ikke andet end støvsugning og evt. en hurtig gulvvask efter behov, mens eksempelvis et olieret trægulv med jævne mellemrum skal mættes med olie, da gulvets overflade ellers mister sin beskyttelse, så snavs og lignende kan trænge ned i gulvet.

Et meget lyst eller et meget mørkt gulv vil også hurtigere se beskidt ud end eksempelvis et gråt gulv.

Også børn og kæledyr kan være værd at tage med i dine overvejelser ved gulvkøb, for selvom et højglansgulv er smukt, så kan det hurtigt miste glansen, når legetøj og hundeklør dag ud og dag ind bevæger sig hen over gulvet.

Så vælg et gulv, der passer til din levestil.

2020-02-27T15:27:26+00:00