Gør det selv spisebord

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

I Danmark elsker vi skønt, unikt og smukt design i vores stuer. Desværre er netop den kombination også ofte en dyr en af slagsen. Design koster ofte dyre summer, hvilket betyder, det ikke er realistisk at anskaffe os mange af de designobjekter, vi drømmer om. Løsningen? Gå uden om de dyre mærkevarer og gør det selv!

Her følger en guide til dig, der vil gøre det selv og skabe dit eget smukke plankebord.

Find det rette træ

Det er selve bordpladen, der kommer til at være mest synlig i designet (sammen med benene). Derfor skal du vælge den helt rette plade. Tænk ikke bare over det udtryk, du ønsker, men overvej også hvilke andre møbler og elementer, dit bord skal fungere med i hjemmet.

Afhængigt af dit budget kan du vælge både billigere materialer som gulvbrædder eller spær-træ, mens egetræ eller akacie er et mere populært valg, hvis budgettet er en smule højere. Find evt. inspiration online og ved at se på mulighederne i dit lokale byggemarked.

Skær til

Når pladerne er udvalgt, skal de skæres til. Tænk på deres længde og bredde, og få dem så skåret. Huske at mange samler 3-4 plader af 30-40 cm, da det giver særpræg til bordet, når pladerne skaber liv på tværs af hinanden.

Høvl- og slibeproces

Der kan naturligvis være forskel på, hvor færdigbehandlet en plade, du har købt. De fleste plader skal dog have en grundig tur med høvl og slibning, før de ser ud som ønsket.

Overfladen skal være helt fri for splinter, og det bliver den bedst, hvis du efter at have høvlet, sliber med først groft og dernæst finere sandpapir. Evt. med en rystepudser indledningsvis og senere med håndkraft.

Giv pladerne olie

Når pladerne er helt slebet til, skal de have olie. Det er olie-looket, der sikrer det eksklusive look, som er kendetegnende for de mange dyre designborde, og du skal derfor tænke over typen af olie. Nogle olietyper indeholder pigmenter, som præger det endelige resultat, hvilket du skal være opmærksom på.

Ønsker du den blanke overflade, kan du naturligvis også vælge en lakering i stedet for olien.

Saml pladerne

Sørg for at samle dine plader tæt og flot. Når pladerne ligger korrekt, skal du montere et lille tværgående spær på bagsiden, som du kan skrue op i. Sørg for at måle efter, så pladerne samles ens og skruerne har den rette længde. Sørg også for ens afstand fra spær til benene, så finish holdes flot.

Valg af ben

Intet bord er komplet uden de rette bordben til at fuldende looket. Bordbenene kan gøre utrolig meget ved det endelige design – både ift. at skabe kontraster eller gøre looket mere råt eller blødt. Du kan finde bordben online eller i byggemarkeder, og igen skal du vælge ud fra det look, som du ønsker.

Husk at du også her kan skabe nogle flotte detaljer, der giver en mere eksklusiv finish. F.eks. ved at vælge møtrikker i kontrast eller smukke udformninger.

Glem heller ikke at komme filt-dupper under benene, hvis du har et finere gulv og gerne vil undgå ridser.

2019-10-15T00:00:00+00:00