GUIDE: En tur til Aarhus med familien

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Mangler du lidt inspiration til, hvad du skal lave med familien på en fridag? Så kommer her en guide til, hvordan du kan få en rigtig god og frisk dag i Smilets By Aarhus.

 

Aarhus har rigtig meget at byde på, hvis man blot ved hvor man skal lede. Det er samtidig en kompakt by på den måde, at du nemt kan komme rundt på gåben eller via de mange busruter der kører gennem byen.

 

Den Gamle By

Den Gamle By i Aarhus er en model af en købstad anno 1550-1927. Det er et slags museum for hele familien, hvor man også ofte får sat børns tanker i gang omkring f.eks. værdien af penge, mulighederne i dag kontra dengang osv. En oplevelse som rigtig mange sætter stor pris på og vender tilbage til hvert år.

 

Regnbuen hos ARoS

Du kan næsten ikke tage til Aarhus, uden at opleve ARoS og regnbuen på toppen af den flotte bygning. Det er en sjov oplevelse for børn og en smuk oplevelse for mor og far. Samtidig er der stort set altid spændende udstillinger på ARoS, som giver anledning til at kigge alle etagerne igennem for spændende indtryk.

 

Ris”skov”

Tager man enten bussen ud mod Risskov og stiger af ved enden af Trøjborg ved skoven, eller tager man den flotte gåtur langs vandet derud, så får man en skovtur der kan noget helt særligt. Skoven er stor og man kan derfor få meget ud af gåturen som motion, men der er også udendørs fitness, solsenge og en udsigt udover vandet og en stor del af det nye Aarhus Ø.

 

Prisvindende burgere

Danmarks største danskejet burgerkæde stammer fra Aarhus og kædens første restaurant ligger på Frederiksgade. Det er en god oplevelse for hele familien med deres nye børnemenu. Burgerkæden der både har vundet Danmarks Bedste Burger, Aarhus Bedste Burger og Københavns Bedste Burger og det ligger naturligvis op til en fedtet og fremragende frokost i Frederiksgade.

 

Dyrehaven

Dyrehaven i Aarhus – eller nærmere betegnet Højbjerg – kommer i forlængelse af vejen ud af Marselisborgskoven og ligger i nogle vilde og fantastiske omgivelser. Der er god plads til sjov og leg og det er derfor en god anledning til at tage madpakke med derud og sætte sig på et tæppe i græsset og nyde udsigten og de søde dyr.

 

Glem ikke…

Udover alle disse muligheder er Aarhus proppet med shoppingmuligheder, madmuligheder og meget mere. Værd at nævne er også: Tivoli Friheden, Aarhus Stadion (hvis man er til fodbold), Aarhus Ø – som også byder på friluftsbad med god stemning, Mosegård museum og Musikhuset Aarhus. Musikhuset har et utal af begivenheder i løbet af året og lokalerne har massere af historie og er ufattelig flotte.

 

 

2020-02-14T07:01:09+00:00