Kvinder har dårligst styr på pensionsopsparingen

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Før i tiden var det et problem for mange kvinder, at de var afhængige af deres mands pensionsopsparing. Mange kvinder sparede nemlig ikke selv op – til dels fordi mange kvinder simpelthen ikke havde en indkomst. I dag er de fleste kvinder dog kommet med på vognen, men der er stadig hængepartier.

Kvinder tjener mindre end mænd i løbet af livet

Kvinder har nemlig ikke bare dårligere styr på deres pensionsopsparing, de har også sparet væsentligt mindre op. Det skyldes i høj grad, at kvinder i gennemsnit tjener langt mindre end mænd, og derfor ikke har en lige så stor sum at spare op af. Lønforskellen skyldes mange faktorer, men især mange kvinders fravær fra arbejdsmarkedet i forbindelse med barsel og kvinders dårlige repræsentation i lederstillinger spiller ind.

Få styr på din pensionsopsparing

Men når det kommer til stykket, går den sløje pensionsopsparing ikke ud over andre end dig selv. Derfor skal du sørge for at have styr på din pension, gerne senest når du er 45-50. Her er der nemlig stadig tid til at rette op på opsparingen, og din økonomi er ofte særligt god i den alder.

Hvis du ikke selv er skarp i pension, kan du lave en aftale med en uvildig rådgiver eller din bankrådgiver. En uvildig rådgiver giver dig gode råd uden at have interesser i bestemte fonde og investeringsselskaber, så det vil ofte være en god løsning for dig, der ikke nødvendigvis kan kende skidt fra kanel.

Hvis du stadig har minimum 15 år tilbage på arbejdsmarkedet, kan det formentlig også betale sig for dig at investere noget af din opsparing selv. Også her kan en investeringsrådgiver hjælpe dig, så du laver en sikker og stabil investering. For eksempel skal du sprede din investering ud på mange aktiver, så du ikke risikerer at miste det hele. På den måde vokser hver del en lille smule, og det giver kun et lille fald, hvis et enkelt aktiv fejler.

2018-08-29T09:22:26+00:00