Slip af med uro i benene

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Benene føles tunge, summende og irritable. Den sovende fornemmelse giver dig lyst til at spjætte og sparke med benene. Og selvom du faktisk rigtig gerne vil ligge stille og sove, så kan du ikke. Du vender og drejer dig i sengen, men benene kan ikke finde ro. Hvis du kan genkende dette, så er du en af de uheldige danskere, som lider af uro i benene.

Uro i benene skyldes dårligt blodomløb

Uro i benene er en meget belastende lidelse, som ødelægger nattesøvnen for mange mennesker. Uro i benene kaldes også restless legs (RLS) eller Willis-Ekbom disease. Symptomerne mærkes ved uro og ubehag i benene, oftest om aftenen eller natten. For dem, der aldrig har prøvet at have uro i benene, virker symptomerne måske lidt abstrakte. Men overordnet kan man sige, at uro i benene giver trang til at bevæge benene, hvilket også tit kan lindre symptomerne i korte perioder. Uro i benene opstår, fordi der er dårligt blodomløb til benene – også kaldet venøs insufficiens. Venøs insufficiens er en samlet betegnelse, hvorunder kan ligge mange forskellige symptomer udover uro i benene, fx hævede ben og ankler (ødemer), åreknuder, smerter og evt. sår på benene.

Er du i risikogruppen?

Uanset om du “kun” lider af uro i benene eller er belastet med flere symptomer på venøs insufficiens, så er det værd at kigge på om din livsstil kan afhjælpe en del af symptomerne. Overvægt, ineffektivitet eller rygning kan medføre, at venerne lettere blokerer for blodets cirkulation. Hvis du er gravid, er du også i risikogruppen for at få uro i benene – dog forbigående, da symptomerne gerne forsvinder kort tid efter fødslen.

Afhjælp uro i benene med kompressions- og massagestøvler

Ved svære tilfælde af uro i benene, kan symptomerne behandles med medicin. I første omgang bør man dog afprøve ikke-medicinske behandlingsmuligheder som motion, massage eller akupunktur. Det kan også hjælpe at undgå rygning, koffein, alkohol og antihistaminer. Mange har gavn af kompressionsbehandling med kompressions- og massagestøvler, som tidligere kun var at finde på hospitaler og klinikker. Nu er de heldigvis tilgængelige på markedet til hjemmebrug, så du kan få velvære og effektiv behandling af dine symptomer, når det passer dig.

2019-11-14T09:50:43+00:00